Du kan få nyt password når du logger ind.
Du logger ind på Trylleskolen og på den indre menu klikker på kontooplysninger
Den e-mail som du modtager nyhedsmail fra Trylleskolen kan du logge ind med, hvis du har købt et produkt eller har tilmeldt dig GRATIS VIDEOER.
Kan du overhovedet ikke huske det, så sende en e-mail til peter@trylleskolen.dk . Vær sød først at søge i din e-mail efter kvittering eller mails fra Trylleskolen.
Din e-mail er også dit brugernavn.
Garantien var, at du altid vil have adgang til dine videoer, du har købt. Log ind med den
email, du brugte, da du købte produktet. Hvis du havde adgang via abonnement, havde du kun adgang i den periode, du betalte for
abonnementet. Abonnement-systemet stoppede i 2015.
Du logger ind på din konto. Husk at benytte den e-mail, som du har købt med. På forside-menuen øverst klikker du på ordrer.
Ja. Det er også for dig, der aldrig har tryllet før.
Vi har masser af lette tricks, som alle kan lære rimeligt hurtigt. Derudover lærer du de
forskellige teknikker helt fra bunden i detaljer.
Du lærer de korrekte måder at gøre tingene på. Det er de samme teknikker som Trylleskolens lærere selv benytter. Når du lærer de bedste og de vigtigste teknikker, kommer du hurtigt i gang. Derudover vil det fremover sparer dig tid og penge, fordi du kan og forstår hvad er vigtigt.
Vi har medlemmer fra 9 år og op til 76 år. Der er helt sikkert ting, som vil være svært for en 9-årig at lære - ligesom nogle ting er svært for en 76-årig.
VI har alle niveauer af sværhedsgrader inde på Trylleskolen, så der vil altid være noget,
der er let noget, der er svært - uanset hvem du er.
Vi har masser af tryllenumre, som alle uanset alder vil kunne lære. Vi har links til Gør-det-selv-tricks, lette begynder-tricks og så videre.
Vi tager ikke særlige hensyn til om det er børn, unge, ældre som kigger med og skal lære at trylle.
Trylleskolens lærere taler et voksensprog og nogen gange er der vinglas og askebæger i baggrunden. Ambitionen er, at Trylleskolen skal opleves som sad vi i samme rum og hang ud som tryllevenner. Det er den måde, vi selv er blevet dygtige på. Og det har vi forsøgt at oversætte til online-videoer.
Som en mor skrev til os: Det er som at sidde i stue med jer.
Ja, helt sikkert. Uanset hvem du er og dit niveau, er der noget, du kan lære. Det er, hvis du forstår, at en hemmelighed er ikke bare en hemmelighed. At man kan forstå et trick eller move på mange niveauer.
På trylleskolen går vi i dybden og kommer med mange detaljer, da vi er fanatisk optagede af detaljer og hvordan et tricks eller move bliver optimalt bedst. Vi taler også om tankegangen bag trylleri, psykologien og om de overvejelser, vi selv gør.
Selv om et trick varer måske 10 sekunder, kan vi godt bruge 25 minutter til at forklare det i detaljer. Det gør vi f.eks. med “sten ud af skoen”. Vi starter med de forskellige teknikker, bevægelsesmønstre, præsentationsmuligheder lige over til alle de tryllenumre, vi selv bruger.
Nogle af de ting du kan lære på Trylleskolen har været udgivet i internationale
trylletidskrifter og benyttes af internationale tryllekunstnere. Allerede nu benytter flere danske tryllekunstnere nogle af de numre, som de har lært på Trylleskolen.
Vi har med garanti så meget materiale og så mange videoer, at du ALDRIG nogensinde vil kunne nå at lære alt hvad vi har på Trylleskolen. Du vil til gengæld kunne lære det, som interesserer dig og du vil kunne lære det på et professionelt niveau. Vi viser og forklarer alt det, vi selv bruger. Der er ingen grund til at spilde tid på dumme moves eller tricks. Det er derfor, vi kalder det: Lær at trylle rigtigt!
DET VED VI IKKE OG DERFOR LOVER VI IKKE NOGET.....
Jeg beklager ventetiden, men jeg, Peter Jakobsen, er alene om at lave Trylleskolen.
Heldigvis stiller alle tryllevennerne gerne op til filmning, og det er vi mange, som er dybt
taknemmelige for. Derfor har vi et helt unikt indhold, hvor meget af indholdet er i
verdensklasse.
Alt det, du ikke ser, tager tid. Det er alt det, der ligger bagved for at en side som
Trylleskolen fungerer, som den gør. Det er både hvad angår indhold lige fra ord, billeder, farver, videoer til layout til alt det tekniske bagved med databaser, betalingssystemer, medlemssystem og så videre.
Det tager tid at lave, udvikle, sætte op, producere og ikke mindst vedligeholde. Normalt er man et helt team af folk til sådan et stort projekt, men her er jeg alene om det.
Ved siden af Trylleskolen har jeg et fuldtidsjob som tryllekunstner, har en Hypnose & terapi klinik, er under uddannelse som psykoterapeut og ikke mindst har en stadig
voksende familie.
Det betyder, at jeg i perioder ikke er så aktiv med at udvikle Trylleskolen. Heldigvis
fungerer Trylleskolen 24/7/365. Vi har lige nu produceret lidt over 370 danske tryllevideoer plus medlemmernes videoer. Det er 52 timers videoer.
Og jeg vil tro, at hvis du virkelig ville kunne alt det, vi har på Trylleskolen, vil du kunne lære det på omkring 10 år - altså hvis du virkelig knokler og er målrettet. Det skal lige siges, at jeg kender INGEN i Danmark, som kan alt hvad vi forklarer på Trylleskolen.
Mange af de tricks vi har, er færdigheds-trick eller næsten selvvirkende tricks. De kræver et spil kort, mønter, reb, dagligdagsvarer, som du kan finde i supermarkeder. Det gælder f.eks. M1 - Grundlæggende tryl, M2 - Kortkursus og flere af de andre afdelinger.
Det er forskelligt for produkt til produkt hvad kræves af ekstra udstyr. Men det er standard ting, som kan købes hos en trylleforhandler. Det er rekvisitter såsom spongeballs, ringspil, malerbog, en bugtalerdukke og så videre.
Ja. Trylleskolens lærere underviser ofte i Trylleklubber både live og online.
Hvis du ønsker live-undervisning, bør du melde dig ind i en trylleklub.
Derudover mødes tryllekunstnere i magiske klubber, seminarer og tryllekongresser. Der
kan man ofte møde os. Du skal bare gå hen og sige goddag. Vi vil altid gerne snakke og hjælpe, så vær ikke genert.
Du kan fra købstidspunktet fortryde dit køb i 14 dage. Du sender en mail til peter@trylleskolen.dk . Husk at oplyse dine bankoplysninger. Du modtager pengene indenfor 5 hverdage.
Købsbetingelser & privatliv kan du læse om her
Ja. Det kan du sagens. Vi lever alle af at trylle og kommer gerne forbi. Du finder
kontaktoplysninger på de forskellige tryllekunstnere ved at søge på nettet.