Trylleklub – du må gerne være med

Der findes en trylleklub 5 steder i Danmark. 

Her møder du andre tryllekunstnere – og de hjælper gerne dig med at trylle!

Alle kan blive medlem af en trylleklub 

eller som den ofte også hedder: Magisk cirkel. Det eneste det kræver, er at du er interesseret i trylleri. I gamle dage var der optagelses-krav, men det er fortid.

Jeg kan stærkt anbefale dig at blive medlem af din lokale trylleklub eller som det mindste besøge den. Det er både sjovt og meget lærerigt at mødes med andre tryllekunstnere.

Du lærer ikke at trylle rigtigt godt – helt alene bag en skærm.

Det er en rigtig god ide at mødes med nogle, som ved noget du ikke ved. Det er virkeligt spændende at møde tryllekunstnere, som er bedre end dig og som har mange års erfaring. Det er det vi gør på Trylleskolen, men mød os og de andre i den virkelige verden.

MCD

I pauserne hjælper vi hinanden.

Magisk cirkel Danmark – København

Magisk cirkel Danmark holder til i København. Det er den største trylleklub i Danmark. Der er også en junior cirkel, hvor børn og unge træner før selve tryllemødet.

Magisk cirkel har et stort tryllebibliotek, hvor der er hundredvis af tryllebøger og tryllevideoer. Biblioteket findes på et hemmeligt sted i Hvidovre.

E-mail:  mcd@magiskcirkel.dk

E-mail til Junior afdelingen: junior@magiskcirkel.dk

Hjemmeside og kontaktoplysninger til hele bestyrelsen finder du her

Facebook: Magisk Cirkels Facebook side

Magisk Club Århus

Er også en aktiv trylleklub, som kalder sig Danmarks hyggeligste trylleklub. Jeg har kun været der en gang og den er hyggelig. Og der masser af dygtige tryllekunstnere.

Tjek selv deres hjemmeside ud her

E-mail: bestyrelse@magiskclub.dk

Facebook: Magisk Club Århus på Facebook 

Magisk Cirkel Sønderjylland

Er og en meget aktiv og meget social trylleklub – ofte med god mad lavet af tryllekokken Henning Nielsen. De skiller sig ud fra de andre ved de har eget klubhus og holder møder om søndagen.

WWW: Magisk Cirkel Sønderjyllands hjemmesiden er her . Ultimo januar 2021 var den under opbygning. Men du kan finde medlemmerne til klubben her

Klubhus: Havstedvej 58, Havsted, 6372 Bylderup-Bov

Facebook: De har også deres egen Facebook gruppe.

Ålborg trylleklub

i Nordjylland har de også en trylleklub med et trygt og hyggeligt miljø, hvor de hjælper hinaden. De har også en junior-klub. Inde på deres hjemmeside kan du finde telefonnummer til formanden og juniorlederen.

E-mail: post@aalborg-trylleklub.dk

WWW: Hjemmesiden finder du her

Ålborg trylleklub har også en facebook side

Odins Magic Club

Det er vist Danmarks mindste trylleklub med 12 medlemmer. Men det skal du ikke tager dig af. Trylleklubberne besøger hinanden og laver arrangementer sammen.

Odins Magic Club laver også forskellige arrangementer, som du kan tjekke ud på deres Facebook side.

E-mail: FinnMagi@Youmail.Dk

Facebook: Odins Magic clubs Facebook gruppe

WWW: Hjemmesiden er her

Rune Klan i gang med at forklare teknikker til og se på tricks.

Jeg har været medlem af Magisk cirkel i 40 år 

Det er der, jeg har lært at trylle rigtigt, fordi jeg har mødt nogle tryllekunstnere, som hjalp mig. Stadig den dag i dag, spørger jeg stadig tryllevennerne fra Magisk Cirkel om hjælp.

Det er umuligt at vide alt om trylleri. Det at trylle er et meget omfattende emne, når man først dykker ned i det. Heldigvis er der en stor hjælpsomhed til tryllemøderne. Alle vil gerne hjælpe dig, hvis du spørger pænt.

Det er derfor, at alle kendte og dygtige tryllekunstnere er medlem af Magisk Cirkel. Rune Klan, Joachim Solberg, Peter Jakobsen, Jan Hellesøe, Henning Nielsen, Sunny Cagara, Mads Fencker og alle dem du ikke kender navnet på endnu.

Her er de 5 vigtigste fordele ved trylleklubben

Du får live undervisning i trylleri  
Der er ofte workshops i trylleri. Det kan være speciel emner som rebtrylleri, kortteknik. Det kan også være et medlem, som forklarer sine tryllenumre. Desuden er der også i nogle trylleklubber en juniorafdeling, hvor børn og unge får undervisning af dygtige tryllekunstnere. De voksne er også velkomne der.

Du kan købe tryllerekvisitter
Vi lærer dig om psykologien og de grundlæggende teknikker, som ligger til grund for alt trylleri.  Du får en forståelse af håndværket og lærer at tænke tryl.

Du lærer nye trylletricks
Der er ofte trylleseminar med udenlandske tryllekunstner eller danske trylleeksperter.

Du kan få hjælp til tryllenumre, teknik og psykologi 
Danske tryllekunstner er glade for at hjælpe hinanden. Vi har en god kultur med at hjælpe hinanden. DU skal bare møde op, være nysgerrig og spørge løs.

Vi har overraskende mange danske tryllekunstnere i verdensklasse i forhold til hvor lille Danmark er. Det har man i udlandet bemærket. Grunden til den høje standard er, at vi er så gode til at hjælpe hinanden. 

Du får tryllenyheder
Der er masser af forskellige trylleinitiativer i Danmark. Der er shows , trylleweekend, specielarrangementer i forsamlingshuse, tryllekonkurrencer, fællesture til udlandet, trylleworkshops i private hjem og så videre.

Det er et godt at hænge ud med andre tryllekunstnere, så du ved hvad der foregår.

Og så er det bare hyggeligt at hænge ud med de andre tryllekunstnere.

Hvad så nu?

Ja – det er op til dig. Må jeg foreslå noget: Ring eller mail til din lokale trylleklub og aftal et besøg. Du vil ikke fortryde det.

Gratis videoer

– Gratis videoer 6 –
Danske Trylleforretninger
Hvordan kommer du videre?
Pen Vanish

Den Store Tryllepakke = M1-tryllekunst & M2-Korttrylleri 13 timer med de dygtigste tryllekunstnere i Danmark

  • 2 online-kurser som lærer dig trin-for-trin at trylle som en ekspert
  • Plus mindst 12 timers ekstra videoer fra lærere og medlemmer
  • Det er et engangsbeløb og din adgang udløber aldrig.
  • Er du ikke vildt begejstret, så får du penge tilbage.

Kun 295 kroner 
(normalpris 790 kroner)